Jeg var så heldig at få lov til at holde en af talerne, da 3F Fredericia fejrede 1. maj. Det fik mig til at dykke ned i historien, for at undersøge hvor begrebet egentlig stammer fra, for det var nok ikke tilfældigt det lige var blevet 1. maj, vi fejrer fællesskabet.
Kort fortalt, så blev der i 1889, i anledning af hundrede året for den franske revolution, afholdt hele 2 arbejder kongresser i Paris.
Den ene var for datidens spirende fagbevægelse ”possibilisterne”, den anden for de ligeså spirende politiske bevægelser på venstrefløjen ”marxisterne”. Den politiske kongres lagde grunden til det, der siden kom til at hedde 2. internationale – den senere Socialdemokratiske verdensorganisation.
Begge kongresser omhandlende grundlæggende de samme emner, nemlig reformer til gavn for arbejderbefolkningen, 8 timers arbejdsdag, kortere arbejdstid for børn & kvinder samt begrænsning af børnearbejde og natarbejde.
Begge kongresser enedes også om at gøre 1. maj til en international kampdag for kravet om en 8 timers arbejdsdag. Det stod nemlig klart, at kampen for bedre forhold gik på tværs af landegrænser – ”Proletarer i alle lande, forener eder” (citat Karl Marx).
På den måde kom 1. maj til verden, og i 1890 blev den første internationale kampdag afholdt, stort set verden over. I 2020 kunne vi med andre ord fejre 130 års jubilæum for en ganske særlig tradition, enestående for venstrefløj og fagbevægelse.
Det vækker jo til eftertanke, at nogle af vore tidligste forgængere – allerede dengang – tænkte i internationale perspektiver. I dag er vore største udfordringer stadig internationale, og selvom vi nu bruger begrebet ”globale”, så er finanskrisen vi kom igennem – flygtningekrisen vi er midt i og klimaudfordringerne et tydeligt tegn på, at meget lidt har ændret sig i løbet af historien.
Det er stadig de ufaglærte og de der intet har, der bliver ofre, når kapitalisternes spekulationer går over gevind…
